Billeder.....

Her vil løbene blive lagt billeder ind, så interesserede kan følge med i rejsen til Grenada, og arbejdet på Bel Air børnehjem.

D.17/5-09
http://picasaweb.google.dk/LouiseGranada/LidtAfHvert?authkey=Gv1sRgCMe3gILb2-CbIQ#slideshow/5333566776059519538

D. 22/4-09http://picasaweb.google.dk/LouiseGranada/LiverErSaSkNtSaSkNt?authkey=Gv1sRgCPzr6oiPmIid8gE#slideshow/5327703229012457778

D.9/3-09
http://picasaweb.google.dk/LouiseGranada/DiversPrardise?authkey=Gv1sRgCLTZqL2t5PG9eA#slideshow
D.24/2- 09 http://picasaweb.google.dk/LouiseGranada/StadigParadisMedRegndageVandfaldOgSkNneBRn?authkey=0SnP4XtokRU#slideshow

For at se billederne skal man klikke på det link som ses ovenover. Billederne ligger i rækkefølge, så de nyeste billeder findes ved det øverste link.God fornøjelse

Oplevelse på oplevelse på oplevelse.... Livet er så skønt så skønt!!

Så er det vidst længe siden jeg har fornyet jer læsere med lidt nyt stof fra Caraibien...

Selvom livet stadig går sin stille, men rette gang, så kan jeg fornemme at inde for den sidst tid er der sket mange nye oplevelser som skal synes og bearbejdes...

Men det er jo kun dejligt, at man ikke føler tiden står stille, trods at vi vel næsten kun har 9 uger tilbage af vores praktik forløb, og hvad der sker efter dette står lidt i det uvisse...

Indtil videre så er planen at min roommate og jeg rejser ud i det fortryllende kontinent i ca. små tre uger før Sylvester ankommer til Caribean omkring den 15 juli og at vi så kommer sammen hjem som planlagt den 29 juli... Dette glæder jeg mig meget til, både at opleve, men specielt til at kunne dele det med Sylvester når han ankommer!!

Men dersværre er jeg kommet en del bagefter med mit skriveri til jer, så der er så meget at fortælle om at det formeltlig må blive i små korte træt, med eventuelle små anekdoter ind imellem og resten må i få over en café latte når vi stikker hovederne sammen hjemme i danmark med en små 1000 billeder :0) Ikke for at skræmme jer, men håber i kan sætte lidt tid af til den slags....

Nå nok om det og hvor skal jeg starte.... Jo altså....

Hvad kan jeg sige mere end dødskørsel og fish friday :0)

For nogle uger siden tog vi op på øst siden af Grenada, hvor der ligger en lille by som hedder Guave. Her bliver der hver fredag holdt fish friday, som består af en masse små boder hvor der bliver solgt forskelligt fisk og skalddyr. En eftermiddag efter arbejde besluttede vi os for at tage afsted, og tog derfor en bus ind til St. Georges, for at skifte til en anden bus som skulle køre os til Guave. Denne bus tur var mildest talt sindsyg og formentlig nok den mest vilde bus jeg nogensinde har kørt med.... Vi fløj igennem landskabet og selvom vi skiftevis forsøgte at finde panikhåndtag i bussen eller famlede efter hinanden, var vi de eneste ombord som synes at have svært med at vi kørte så stærkt. Alle indfødte sad stille og roligt, som om intet var hent..... Puha, men vi kom helskindet frem og følte os nærmest heldige over at være nået frem!!

Vi blev sat af nær en lille gade, som nærmest ikke var større end hvis jeg strækker armene ud til hver side og i gaden var så alle de formøse boder som solgte deres udvalgt af dagens fanget fisk.

Da mørket var ved at falde på var der ikke så mange mennesker da vi ankom, men som det blev mørkt kom der flere og flere.... Vi gik først rundt og kiggede på de forskellige boder, inden vi gik ombord... Det smagte super godt alt sammen, specielt en fisk som hedder "Marlin". dette er en delfin art, som spiset på mange resturanter her nede... Mums :0) Og så var der selvfølgelig også rejer på skyp som skulle smages... Det er bare altid lidt anderledes at spise skaldyr i eksotiske områder end det er derhjemme... De er noget større her skal det siges!

Ud over det har vi haft besøg fra det kolde nord, af nogle af mine med rejsendes familiemedlemmer, og får at indvie dem i vores tilværelse, bragte vi dem med på en 12 timrs lang Ø´en rundt tur dagen efter de var ankommet med en mås formet som et flysæde efter 27 timers flyvning :0)

Men turen var noget som en af medarbejderne på børnehjemmet (Miss Erica) havde angerret for og med os, og den lå tilfældigvis dagen efter ankomsten fra det kolde nord.

På turen var vi rigtig mange forskellige steder... Blandt andet var vi ude at se Fort Frederick som er bygget af franskmændende tilbage i 1779, men som senere hen blev overtaget af den britiske hær til forsvar mod fransmændende. Derfra var der den smukkeste udsigt og duftende krydderurter som gav det hele en meget speciel oplevelse ,

Efter det drog vi videre til Grand Etang National park hvor vi mødte en lille sød abe, som var meget glad for de bananer vi fodre den med.

Og i national parken ligger en stør vulkankrater sø, hvor vi så gigantiske store guldfisk, eller hvad det nu end var for en fisk..... :0)

Efter det gik turen til en del af Grenadas regnskov hvor Seven Sisters ligger. Dette er syv vandfald som ligger i forlængelse af hinanden, hvor de modige kan kravle af skranten op og springe de syv vandfald, hvis man vel og mærke tør. Og selvfølgelig turde to af mine modige medrejsende det.... Det sidste af vandfaldene er det største, så de er her at andrealinen virkelig kan mærkes og vi ventede alle med spænding og sus i maven over at de skulle springe :0)

Vi drog videre af en vej igennem en del af regnskoven og kom op i landet, hvor vi badet i en varmekilde.

I varme kilden kunne vi smørre os ind i orangefarvel ler, som vi forsøgte os med. En flok lokale drenge og piger var malet helt orange i hoved da vi ankom til kilden, og vi måtte derfor prøve det...

Da vi omsider var færdige med at smørre os ind i den finurlige ler, og Lærke og jeg havde samlet lidt til hjemme brug gik turen videre til Gren Ville, som er en hyggelig fisker by. Her vi gik på deres fiske marked og så på fisk i alle størrelser. Der var alt fra svær fisk til flyvefisk... Alle i et stort væld af handlere som forsøger at sælge noget eller bare gerne vil vide hvem vi er og hvor vi kommer fra. Men det var en ganske hyggelig by, hvor vi fik et par timer til at gå inden vi kom ud til Grenadas første lufthavn hvor geder og kør græssede imellem gamle fly...



Da alle have prøver at gå rundt inde i de små fly kørete vi videre til et af Grenada små romdistillerier, som et et af mange her på Grenada. Hvis der er noget de kan så er det det, og der et et utal af dem... Vi fik en rundvisning på distilliriet, som mest af alt lignede en gammel lade og til min store forbavelse troede jeg først at vi blev vidst rundt på den gamle del og derefter skulle ind og se det nye, men næ nej, dette var det :0) Der lugtede fælt, måske lidt af opkast, men det var sjovt at se hvordan man kan fremstille rom på og så i så et beskidt miljø - Tror ikke de har vore små smilier der hjemme hernede, for så var de vidst blevet lukket i en hast!! Men min tanke går også på at man roligt kan drikke deres rom da der ofte er så meget sprit i at alle de små baktusser må fordufte :0)

Efter besøget på distilleriet, og den søde mærkelige opkast lugt var kommet ud af næse borrene, gik turen til dagens sidste stop som var Laepers Hill. Det var en udkigspost og en kirkegård. Derfra kunne man se til en af de små ø´er som hører til Grenada, Carriacou. Det var meget smuk og solen var lige så stille ved at gå ned, som jo bare gjorde udsygnet endnu flottere.

Efter det gik turen hjem ad gennem små byer og flot landskab og i en by mødte vi to mænd som havde fanget sig en lille fisk til aftensmaden :0)

Efter den lange tur blev det ikke til meget aften hygge på terassen, men det var en god og oplevelsesrig dag....

Ud over alt dette, så sker der også alt mulig andet i vores lille hverdag...

I forrige weekend var vi til fødselsdag hos en pige på 12, som er Miss Ericas datter - Dette blev holdt i stort stil med alt hvad hjertet begærer... Da vi tog der fra var vi så prop mætte at vi dårligt kunne gå, og havde endda også fået mad med hjem hvis vi skulle blive sultende :0) Men det var rigtig hyggeligt og sjovt at opleve hvordan de fejre en børnefødselsdag! Det var dog noget anderledes end der hjemme, men sådan er det jo i kultur forskelle... Desværre kan i ikke få nogle fotos fra det, da jeg ikke har fået de andres billeder endnu, men dem må i få i næste omgang eller over den kop latte jeg snakkede om tidligere :0)

Den samme weekend så jeg så også min første haj.... Og jeps i hørte rigtigt! En rigtig levendes haj ude fra det store hav... Og for at det ikke skal være løgm, så rørte jeg også ved en :0) Synes det var lidt sejt, så blærer mig lige lidt ik!!!!!

Jeg er startet officielt som divemaster i dykker shoppen og er blevet renewed fra Padi, så jeg må og kan arbejde her i Caribbean... Det er jeg rigtig glad for, for det giver mig både rigtige mange dyk, mødet med mange forskellige mennesker og kulturer og så dykning i top klasse...

Denne weekend jeg referer til, skulle jeg ud med et dykker hold som var bestående 5 certificeret dykkere, som gerne ville prøve at dykke i "The Alantic Ocean" på Shark reef. Dette er et lidt specielt dyk, fordi på den ene side af Grenada ligger det Caribiske hav og på den anden side ligger Alantic Ocean, og dette hav kræver en del mere erfaring og lidt veludrustet dykker end normalt, da der ofte er meget strøm og sikkerhedes kravende kræver en del erfaring... Men vi drog ud med vores lille båb fra dykker shoppen og dens kaptajn Raphie, som er utrolig rar og venlig mand af meget få ord... Nå men nok om det!!

Vi drog ud mod det store hav og lå for en kort tid i læ af en lille Ø, så instruktøren, som var med, kunne give hans dive breafing. Derefter gik vi ud i rust og et MEGET bevæende hav, for at tage gear på og komme under så hurtigt som muligt.

Det første som møder os under vand er et utroligt flot koralrav, hvor fisk i alle farver fiser rundt imellem hinanden og spiser af de mange koraller. Inden længe bliver summen af min egen vejrtrækning brudt af vors instruktør som baner på sin tank og giver os alle tegn for at han har set en haj... Et kort øjeblik tror jeg at jeg holdt vejret, og alle mine forstillinger om at jeg troede jeg kunne gå på vandet hvis jeg nogensinde i mit liv skulle komme i nærheden af en haj, fløj igennem mit hoved :0) Men jeg måtte holde fatningen, da jeg jo var på arbejde og lade som om at det var hverdagsstof...... !!!!!!Men det viser sig at instruktøren har fået øje på en lille baby haj liggende sovende under en sten og han vinker mig hen så jeg kan røre ved den... Via tegn spørg jeg ham om han virkelig mener at jeg kan røre ved den og han nikker..... Jeg stikker hånden frem og når dens hale - En mærlig sandpapir agtig følelser mærker jeg med hånden, og jeg kan huske at jeg tænker at nu skal den jo heller ikke føle det for rart, så jeg trækker hånden til mig og kigger på instruktøren som smiler til mig og jeg tager hænderne op over hoved, og giver ham tegnet for at det synes jeg var så sejt... På resten af dykker bliver vi drevet af en meget stærk strøm, som viser os Shark reefs fornurlige verden!!

I de sidste par dyk for shoppen har hajer næsten været hverdags stof sammen med flotte spotted eagle rays på forskellige dybe og meget flotte vrag i det store Alantic Ocean, hvor jeg har været så heldig at være med nogle gange efterhånden.

Ud over alt dette så er det hele jo ikke kun ren idyl :0) Eller jo det er det, men arbejdet på børnehjemmet kalder jo i hverdagene, hvor vores arbejde med vores udendørs legeplads skrider fremad... Vi graver huller på livet løs i haven, og det er ikke nemt!! Og så er cementen som vi har bestilt for over 4 uger siden lang om længe nået frem, så når de sidste huller er gravet færdige kan vi så småt begynde at stille den overdækket shelter op og lave en sandkasse.... Sandkassen er faktisk noget som de aldrig har hørt om før på børnehjemmet, så det bliver spændene at se hvordan de kommer til at tage imod den :0)

Men alt det med legepladesen og børnehjemmet er noget i må høre om næste gang, for nu er mine små fingre så små begyndt at krampe og jeg vil slutte for nu....

Håber stadig i alle har det dejligt og nyder livet som mig.....

Kys til alle jer fra mig :0)

Divers Paradise.........

Så er vores tid på Grenada begyndt at gå endnu stærkere end den har gjort før... Selvom vores primær tid går på børnehjemmet med diverse forskellige aktiviteter med børnene, projekt arbejde og fond søgning er det dog stadig tid til at nyde det stille Grenada liv i stort stil...

Så derfor bliver tiden nu brugt på det lille dykkercenter, vi har spottet på en af de fantastiske strande eller sådan har det i hvert fald være de seneste par dage!

Lærke Musen, Magnus og Caspar er begyndt på deres Open Water diver course ( Det første led i Padi´s finurlige dykker verden) og jeg er begyndt at skabe min forbindelse på stedet, så jeg kan arbejde for dem som Dive Master når min licens fra Padi America kommer igennem om sådan ca 4-6 uger. For at forstå det, så er det nemlig sådan, at når man bliver professionel inde for Padi´s dykker verden, skal man forsikres gennem Padi, så jeg har mulighed for at tage dykker med ud, og hvis der af en årsag skulle ske dem noget på dykket, så er jeg forsikret hvis jeg har fulgt Padi´s standarder.... Håber det blev forståligt og ikke mere indviklet af denne lille forklaring :0)

Nå, men dette licens skal jeg så have før jeg kan arbejde rundt omkring i verden, som Dive Master, og det er gældende for 1 år af gangen, og da mit licens var udløbet måtte jeg anskaffe mig et nyt.... Det hele ordner de så fra shoppen og jeg håber at det kommer til at gå lidt hurtigt, så jeg kan arbejde for dem i en frygtelig hast! Og til dem af jer, som ikke har fundet ud af det endnu, så æææææælsker jeg at dykke :0)

Dem fra shoppen er rigtig søde! Ejerne er faktisk bosiddende i samme bygning som Lærke Mus og jeg, så det var der at kontakten først opstod...

Nu har vi så fundet frem til shoppen på Grand Anse strand, som er en kort bus tur fra os på en små 2-15 min afhængigt af hvilke bus chaffør man har valgt den pågældende dag...

Ja, det er aldrig helt til at vide når man stiger ind i de små lokale sataner om man kommer helskinnet frem - Ofte køre de som om de har stjålet bilen og med reagge ligende musik sprøjtende ud af højtalerne... Bare som en lille advarsel til folk med forhøjet blodtryk eller dårligt hjerte så ville jeg nok vælge at gå på denne lille ø, selvom det også kan være en bjergbestigning i sig selv... Men nok om det!

Men vi har så fundet frem til shoppen, hvor de andre fik bestilt dykker certificat og jeg kom i kontak med ejerne... Det hele resulterede så i at jeg forleden dag var med til et møde med Padi America og alle dykker centerne fra øen, hvor vi fik hørt hvad de nye tiltage inde for Padi var det kommende år... Det var meget sjovt, og så fik jeg sat ansigter på alle ejerne af de andre dykker butikker og mødte the staff i shoppen!!

Efterfølgende har jeg så haft mit første Night dive.... Det var en meget anderles og spændende oplevelse, som jeg til at starte med var noget nervøs ved. Vi skulle mødes i shoppen kl 17.00, for at ordne vores gear og komme ud til båden... Vi skulle til et vrag som hedder Veronica L, som er et lille vrag der lå på ca 14 meters dybde. Vi fik en meget grundig brefing i båden, om hvad vi kunne forvente på dykket, hvad vi ville kunne se af forskellige arter og hvad vi skulle passe på. Livet under vandet forandre sig om natten ligesom det gør på land, så derfor er der andre arter som kommer frem om natten og nogle fisk går simpelhen i seng under sten eller i koreller. Da tusmørket var faldet på, ramte vi havets overflade og det første syn som mødte os var det lille vrag... Vi startede med at svømme rundt om vraget, men blev hurtigt standset af den ene instruktør, som havde fundet noget vi skulle se... En stor søhest som sad på en busk agtig ligende korel! Den var rød og hvid stribet og var utrolig sød at se på. Instruktøren forsøgte at tage hånden ned til den, så søhestet kunne sætte sig på hans finger, men det ville den ikke og holdte istedet klamagtigt fast i det ene strå på busken...

Videre på dykket så vi forskellige fisk i alle verdens farver, kæmpe krabber, rejer, hummer og andre små mikro organismer som havde begivet sig ud i havets mørke... Hver gang vi nåede rundt om vraget havde det forandret sig og nye væsner kom fra sit skjul og brugte natten til at jage deres bytte. På siderne af vraget groede blomsteragtige koreller som åbnede og lukkede sig og havde en varm orange farve, som vi kun kunne se når vores lygte fald på dem... Øvers på vraget var det kurve som også kun åbnede sig når mørket faldt på, så de kunne indfange paratikler i vandet!

Som i kan høre var dette en meget spændende oplevelse, som bestemt ikke er den sidste gang jeg har oplevet det - det er helt sikkert! Det er utroligt at havet er sådan en foranderlig verden for sig selv, som byder på unikke natur oplevelser som man aldrig havde troet fantes...

De andre er så også gået igang med deres certificat og der har jeg været med på deres første dyk. Jeg var med ude og danne bagtrop med en Dive Master begynder, altså en som er igang med hans Dive Master course! Dette dyk var også godt og det var sjovt at opleve de andre tumlinger på deres første oplevelse - Det er så fedt at de også har valgt at tage et certificat, for det vil jo sige at vi sammen for fælles oplevelser, som er lidt ud over det sædvanlige....

Det var vidst lidt undervands snak for mig, som jeg lige havde lyst til at dele med jer som gør brug af bloggen.... Håber i nyder at læse den!!

Når tiden så ikke står på dykning, ja så står den på gourmet mad og god rødvin... Altså alt mad og rødvin i den rette stemning kan jo gøres til et mindeværdig oplevelse! Men det var godt... I fredags valgte vi at gøre noget godt for os selv og besøgte en af de lidt bedre restureneter på øen. Den har beliggenhed helt ned til vandte på vores før omtalte private paradis strand, så det var med hvid dækket borde med tilhørende hvidt beklædte stole og privat tjener som sørgede for at intet manglede... Det var virkelig helt fantastisk og vi sad nærmest med fødderne i sandet og kunne høre bølgernes stille brusen!

Resten af weekenden er gået med strand ture med tilhørende rigligt sol samt at lade op til dyk her søndag, men på grund af storm eller meget kraftigt blæsevejr måtte dykket indstilles og det blev ren skills for de andre i poolen, imens jeg så på ved bassin kanten...

Jeg håber at jeg inde for de næste ugers tid oplever flere spændende ting, som jeg kan berette lidt om, men det må vidst være nok for denne gang...

Love <3

Stadig paradis med regnvejrs dage, vandfald og skønne børn..

Så er det vidst ved at være tid til igen at opdaterer lidt på bloggen...

Jeg er lige kommet hjem fra standen og har siddet på terassen med udsigt til mango træer, passions frugter og banan palmer og nydt det sidste af solens stråler og tænkte at nu var det tid for jer der hjemme, at blive opdaterer lidt fra det varme og til tider regnfulde Caribien.

For at i nu kan få en hel fornemmelse af hvad Børnehjemmet er kommer her en kort beskrivelse af det, samt hvad vi laver når vi er det...

Bel Air er et kristent børnehjem, der pt. huser 34 børn/unge ml. 0-25 år. 23 piger i ”Adolecent” og 11 piger og drenge i ”Nursery”. Mange af dem har været udsat for fysisk, psykisk mishandling, seksuelle overgreb m.m. Andre har handicaps enten medfødte eller som følge af mishandling.På Bel Air arbejder der 19 ansatte. De har ingen videregående uddannelse, men har efter middel-school taget et kursus, der kvalificere dem til at arbejde med børn.

Vores dage på børnehjemmet er korte, helt præcis fra 09.00-14.00 men det er rart, da det er meget varmt at bevæge sig rundt omkring... Både at bære rundt på børnen og at bevæge sig rundt i det meget stejle terræn.

De fleste dage ligger på omkring 30 grader og det falder til omkring 26-28 grader om aftenen og her er enormt fugtigt. Og når der så har været et par dage med regn bliver her jo enunu mere fugtigt, da vandet jo skal fordampe, ingen brok :0) men vi fryser ikke hvis jeg kan sige det sådan!!

For tiden arbejder vi på børnehjemmet med at lære børnehjemmet at kende og dets personale. Ofte er personalet meget reseveret, men når vi snakker til dem svare de, men er ikke yderst åbne for de ting vi gerne vil. Vi går skiftevis ture med to handicappet børn ofte til stranden hvor vi laver vandgymnastik og de nyder meget følsen af af få vand på sig og helt sikker også at se andet end de 4 vægge de er lukket inde i resten af dagen.

De små børn er også gode til at gå ture...

Dem er vi også med på stranden hvor vi leger i sandet eller i skyggen af palmerne langs stranden, og det synes de er skønt!

Selvom vi kun har ca. 10 miniutters gang til vores helt fantastiske palme strand, er det en lidt lang gå tur for de små.. En dag på vej hjem fra stranden faldt den ene af de små, jeg havde i hånden i søvn, gående vel og mærke, og vi måtte holde et lille stop. Dette resulterede så i at de begge faldt i søvn og der sad jeg med to små gulklumper i skyggen og de snork sov :0) Men vi sad så der i en ½ times tid og kunne derefter fortsætte vore tur hjem...

Men udover at være på Børnehjemmet, så går meget af vores arbejstid, som nogle af jer sikkert ved, med at søge penge til børnehjemmet igennem fonde og privatpersoner... Ja alt har interesse, selv den mindste krone kan hjælpe os og børnehjemmet. Vi har søgt mange indtil vider, og det hele kuliminerede i en anerkendelse af vores projekt igennem en pædagogisk fond i sidste uge, som har bevilliget os med hele 5000 kr... Dette er en kæmpe start for os og vi ser meget frem til at kunne skrabe mere sammen!

Når vi så har fri, har vi været en del på stranden - Vi har små 10 miniutter til nærmest vores helt egen paradis strand, hvor vi stort set er de eneste som befinder sig. Til tider kommer en enkelt sælger forbi og entne forsøger at sælge kurve af flættet palmeblade eller halskæder som er lavet af nogle af øens mange krydderier. Ellers har vi stranden og det azur blå vand for os selv, hvor vi daser, snorkler, spiller bold og slikker al den sol vi kan :0) I den forgående weekend har vi været ude og se lidt af hvad øen har at byde på. Miss Erica fra børnehjemmet tog os med ud for at se et meget flot udkigspunkt , hvor vi havde udsigt over hele St. George, som er Grenadas hovedstad, samt havne byen. Samme dag var vi også ude og se et flot vandfal, eller der var i hvert fald et vandfald, men det var lidt synd for det var nærmest et klister mærke med turister, og det er lidt ærgeligt når vi havde regnet med at det var stort, prængende og med få turister.
Måske er det også bare at man kan blive enormt forventningsfuld når man som jeg har været en globetrotte før, hvor jeg har set enorme og og helt ubeskrivlige vandfald, hvor dette her langt fra kunne måle sig i højden og i størrelsen....!

Men det var en oplevelse alligevel... Efter besøget ved vandfaldet gik vi igennem regnskov til Miss Erica´s hus hvor en anden dame fra børnehjemmet havde tilberedt mad til os, så vi kunne hygge og slappe af hos Miss Erica resten af dagen, med den mest fantastiske udsigt over en vally hvor det lille hus og landsbyen lå.

Det var en oplevelse at se Miss Ericas hus, både dens beliggenhed og hvordan der så ud inde i huset... Hun havde små dimser og dupper alle vegne og plastik på møbler og gulv. Alt var faldefærdigt og meget beskidt at se på... Ikke med nullermænd og beskidte terlerkner over det hele, mere på den måde at der var jord som aldrig var blevet vasket af toilettet, gamle tæpper, som ligenede noget fra 2. verdenskrig... Men hun var så sød og gæstfri, så det var nærmest som at være hjemme og at man glemte hvordan der så ud omkring én. Vores frokost bestod af ris og black eye beans, kogt sammen med en hel kylling. Dertil var der stegte mad bananer, som bare er virkelige virkelige lækre. De har en sødelig smag af banan, men bliver crispy når de er færdige og nærmest er en delicatesse helt for sig selv. Det smagte dejligt og mættede utroligt meget...

Resten af eftermiddagen gik med hygge, grin og anekdoter på Miss Ericas terasse.

Men udover vores fritid og arbejdet på børnehjemmet, så træder vi nu ind i 4 uge af vores rejse - Det er utroligt at tiden flyver sådan afsted!

Men det er jo kun et tegn på at vi har det godt og nyder det at være sammen, alle sammen.... Det går rigtig godt med at bo sammen med Lærke, og vi er fladet godt ind i hverdagen sammen. Vi supplerer hinanden på mange punkter, og det er jo kun godt når vi ikke kendte hinaanden så godt fra starten...

Det var vidst alt fra mig for nu...

Håber i alle har det godt derhjemme trods at der kommer sne til tider - Er blevet bedt flere gange om at sende lidt varme hjem, det er gjort, men da jeg har sendt det med båd kommer i nok til at vente 3 måneders tid på fragten :0)

De store varme knus,

Louise