Så er det vidst ved at være tid til igen at opdaterer lidt på bloggen...
For at i nu kan få en hel fornemmelse af hvad Børnehjemmet er kommer her en kort beskrivelse af det, samt hvad vi laver når vi er det... 
Bel Air er et kristent børnehjem, der pt. huser 34 børn/unge ml. 0-25 år. 23 piger i ”Adolecent” og 11 piger og drenge i ”Nursery”. Mange af dem har været udsat for fysisk, psykisk mishandling, seksuelle overgreb m.m. Andre har handicaps enten medfødte eller som følge af mishandling.
På Bel Air arbejder der 19 ansatte. De har ingen videregående uddannelse, men har efter middel-school taget et kursus, der kvalificere dem til at arbejde med børn.
De små børn er også gode til at gå ture... 
Det var en oplevelse at se Miss Ericas hus, både dens beliggenhed og hvordan der så ud inde i huset... Hun havde små dimser og dupper alle vegne og plastik på møbler og gulv. Alt var faldefærdigt og meget beskidt at se på... Ikke med nullermænd og beskidte terlerkner over det hele, mere på den måde at der var jord som aldrig var blevet vasket af toilettet, gamle tæpper, som ligenede noget fra 2. verdenskrig... Men hun var så sød og gæstfri, så det var nærmest som at være hjemme og at man glemte hvordan der så ud omkring én. Vores frokost bestod af ris og black eye beans, kogt sammen med en hel kylling. Dertil var der stegte mad bananer, som bare er virkelige virkelige lækre. De har en sødelig smag af banan, men bliver crispy når de er færdige og nærmest er en delicatesse helt for sig selv. Det smagte dejligt og mættede utroligt meget... 
De store varme knus,
Jeg er lige kommet hjem fra standen og har siddet på terassen med udsigt til mango træer, passions frugter og banan palmer og nydt det sidste af solens stråler og tænkte at nu var det tid for jer der hjemme, at blive opdaterer lidt fra det varme og til tider regnfulde Caribien.
For at i nu kan få en hel fornemmelse af hvad Børnehjemmet er kommer her en kort beskrivelse af det, samt hvad vi laver når vi er det... 
Bel Air er et kristent børnehjem, der pt. huser 34 børn/unge ml. 0-25 år. 23 piger i ”Adolecent” og 11 piger og drenge i ”Nursery”. Mange af dem har været udsat for fysisk, psykisk mishandling, seksuelle overgreb m.m. Andre har handicaps enten medfødte eller som følge af mishandling.
På Bel Air arbejder der 19 ansatte. De har ingen videregående uddannelse, men har efter middel-school taget et kursus, der kvalificere dem til at arbejde med børn. Vores dage på børnehjemmet er korte, helt præcis fra 09.00-14.00 men det er rart, da det er meget varmt at bevæge sig rundt omkring... Både at bære rundt på børnen og at bevæge sig rundt i det meget stejle terræn. 
De fleste dage ligger på omkring 30 grader og det falder til omkring 26-28 grader om aftenen og her er enormt fugtigt. Og når der så har været et par dage med regn bliver her jo enunu mere fugtigt, da vandet jo skal fordampe, ingen brok :0) men vi fryser ikke hvis jeg kan sige det sådan!!
For tiden arbejder vi på børnehjemmet med at lære børnehjemmet at kende og dets personale. Ofte er personalet meget reseveret, men når vi snakker til dem svare de, men er ikke yderst åbne for de ting vi gerne vil. Vi går skiftevis ture med to handicappet børn ofte til stranden hvor vi laver vandgymnastik og de nyder meget følsen af af få vand på sig og helt sikker også at se andet end de 4 vægge de er lukket inde i resten af dagen.
De små børn er også gode til at gå ture... 
Dem er vi også med på stranden hvor vi leger i sandet eller i skyggen af palmerne langs stranden, og det synes de er skønt!
Selvom vi kun har ca. 10 miniutters gang til vores helt fantastiske palme strand, er det en lidt lang gå tur for de små.. En dag på vej hjem fra stranden faldt den ene af de små, jeg havde i hånden i søvn, gående vel og mærke, og vi måtte holde et lille stop. Dette resulterede så i at de begge faldt i søvn og der sad jeg med to små gulklumper i skyggen og de snork sov :0) Men vi sad så der i en ½ times tid og kunne derefter fortsætte vore tur hjem...
Selvom vi kun har ca. 10 miniutters gang til vores helt fantastiske palme strand, er det en lidt lang gå tur for de små.. En dag på vej hjem fra stranden faldt den ene af de små, jeg havde i hånden i søvn, gående vel og mærke, og vi måtte holde et lille stop. Dette resulterede så i at de begge faldt i søvn og der sad jeg med to små gulklumper i skyggen og de snork sov :0) Men vi sad så der i en ½ times tid og kunne derefter fortsætte vore tur hjem...Men udover at være på Børnehjemmet, så går meget af vores arbejstid, som nogle af jer sikkert ved, med at søge penge til børnehjemmet igennem fonde og privatpersoner... Ja alt har interesse, selv den mindste krone kan hjælpe os og børnehjemmet. Vi har søgt mange indtil vider, og det hele kuliminerede i en anerkendelse af vores projekt igennem en pædagogisk fond i sidste uge, som har bevilliget os med hele 5000 kr... Dette er en kæmpe start for os og vi ser meget frem til at kunne skrabe mere sammen!
Når vi så har fri, har vi været en del på stranden - Vi har små 10 miniutter til nærmest vores helt egen paradis strand, hvor vi stort set er de eneste som befinder sig. Til tider kommer en enkelt sælger forbi og entne forsøger at sælge kurve af flættet palmeblade eller halskæder som er lavet af nogle af øens mange krydderier. Ellers har vi stranden og det azur blå vand for os selv, hvor vi daser, snorkler, spiller bold og slikker al den sol vi kan :0) 
I den forgående weekend har vi været ude og se lidt af hvad øen har at byde på. Miss Erica fra børnehjemmet tog os med ud for at se et meget flot udkigspunkt , hvor vi havde udsigt over hele St. George, som er Grenadas hovedstad, samt havne byen.
Samme dag var vi også ude og se et flot vandfal, eller der var i hvert fald et vandfald, men det var lidt synd for det var nærmest et klister mærke med turister, og det er lidt ærgeligt når vi havde regnet med at det var stort, prængende og med få turister.
Måske er det også bare at man kan blive enormt forventningsfuld når man som jeg har været en globetrotte før, hvor jeg har set enorme og og helt ubeskrivlige vandfald, hvor dette her langt fra kunne måle sig i højden og i størrelsen....!
I den forgående weekend har vi været ude og se lidt af hvad øen har at byde på. Miss Erica fra børnehjemmet tog os med ud for at se et meget flot udkigspunkt , hvor vi havde udsigt over hele St. George, som er Grenadas hovedstad, samt havne byen.
Samme dag var vi også ude og se et flot vandfal, eller der var i hvert fald et vandfald, men det var lidt synd for det var nærmest et klister mærke med turister, og det er lidt ærgeligt når vi havde regnet med at det var stort, prængende og med få turister.Måske er det også bare at man kan blive enormt forventningsfuld når man som jeg har været en globetrotte før, hvor jeg har set enorme og og helt ubeskrivlige vandfald, hvor dette her langt fra kunne måle sig i højden og i størrelsen....!
Men det var en oplevelse alligevel... Efter besøget ved vandfaldet gik vi igennem regnskov
til Miss Erica´s hus hvor en anden dame fra børnehjemmet havde tilberedt mad til os, så vi kunne hygge og slappe af hos Miss Erica resten af dagen, med den mest fantastiske udsigt over en vally hvor det lille hus og landsbyen lå.
til Miss Erica´s hus hvor en anden dame fra børnehjemmet havde tilberedt mad til os, så vi kunne hygge og slappe af hos Miss Erica resten af dagen, med den mest fantastiske udsigt over en vally hvor det lille hus og landsbyen lå.
Det var en oplevelse at se Miss Ericas hus, både dens beliggenhed og hvordan der så ud inde i huset... Hun havde små dimser og dupper alle vegne og plastik på møbler og gulv. Alt var faldefærdigt og meget beskidt at se på... Ikke med nullermænd og beskidte terlerkner over det hele, mere på den måde at der var jord som aldrig var blevet vasket af toilettet, gamle tæpper, som ligenede noget fra 2. verdenskrig... Men hun var så sød og gæstfri, så det var nærmest som at være hjemme og at man glemte hvordan der så ud omkring én. Vores frokost bestod af ris og black eye beans, kogt sammen med en hel kylling. Dertil var der stegte mad bananer, som bare er virkelige virkelige lækre. De har en sødelig smag af banan, men bliver crispy når de er færdige og nærmest er en delicatesse helt for sig selv. Det smagte dejligt og mættede utroligt meget... Resten af eftermiddagen gik med hygge, grin og anekdoter på Miss Ericas terasse.
Men udover vores fritid og arbejdet på børnehjemmet, så træder vi nu ind i 4 uge af vores rejse - Det er utroligt at tiden flyver sådan afsted!
Men det er jo kun et tegn på at vi har det godt og nyder det at være sammen, alle sammen.... Det går rigtig godt med at bo sammen med Lærke, og vi er fladet godt ind i hverdagen sammen. Vi supplerer hinanden på mange punkter, og det er jo kun godt når vi ikke kendte hinaanden så godt fra starten...
Det var vidst alt fra mig for nu...
Håber i alle har det godt derhjemme trods at der kommer sne til tider - Er blevet bedt flere gange om at sende lidt varme hjem, det er gjort, men da jeg har sendt det med båd kommer i nok til at vente 3 måneders tid på fragten :0)
De store varme knus, Louise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar