Stadig paradis med regnvejrs dage, vandfald og skønne børn..

Så er det vidst ved at være tid til igen at opdaterer lidt på bloggen...

Jeg er lige kommet hjem fra standen og har siddet på terassen med udsigt til mango træer, passions frugter og banan palmer og nydt det sidste af solens stråler og tænkte at nu var det tid for jer der hjemme, at blive opdaterer lidt fra det varme og til tider regnfulde Caribien.

For at i nu kan få en hel fornemmelse af hvad Børnehjemmet er kommer her en kort beskrivelse af det, samt hvad vi laver når vi er det...

Bel Air er et kristent børnehjem, der pt. huser 34 børn/unge ml. 0-25 år. 23 piger i ”Adolecent” og 11 piger og drenge i ”Nursery”. Mange af dem har været udsat for fysisk, psykisk mishandling, seksuelle overgreb m.m. Andre har handicaps enten medfødte eller som følge af mishandling.På Bel Air arbejder der 19 ansatte. De har ingen videregående uddannelse, men har efter middel-school taget et kursus, der kvalificere dem til at arbejde med børn.

Vores dage på børnehjemmet er korte, helt præcis fra 09.00-14.00 men det er rart, da det er meget varmt at bevæge sig rundt omkring... Både at bære rundt på børnen og at bevæge sig rundt i det meget stejle terræn.

De fleste dage ligger på omkring 30 grader og det falder til omkring 26-28 grader om aftenen og her er enormt fugtigt. Og når der så har været et par dage med regn bliver her jo enunu mere fugtigt, da vandet jo skal fordampe, ingen brok :0) men vi fryser ikke hvis jeg kan sige det sådan!!

For tiden arbejder vi på børnehjemmet med at lære børnehjemmet at kende og dets personale. Ofte er personalet meget reseveret, men når vi snakker til dem svare de, men er ikke yderst åbne for de ting vi gerne vil. Vi går skiftevis ture med to handicappet børn ofte til stranden hvor vi laver vandgymnastik og de nyder meget følsen af af få vand på sig og helt sikker også at se andet end de 4 vægge de er lukket inde i resten af dagen.

De små børn er også gode til at gå ture...

Dem er vi også med på stranden hvor vi leger i sandet eller i skyggen af palmerne langs stranden, og det synes de er skønt!

Selvom vi kun har ca. 10 miniutters gang til vores helt fantastiske palme strand, er det en lidt lang gå tur for de små.. En dag på vej hjem fra stranden faldt den ene af de små, jeg havde i hånden i søvn, gående vel og mærke, og vi måtte holde et lille stop. Dette resulterede så i at de begge faldt i søvn og der sad jeg med to små gulklumper i skyggen og de snork sov :0) Men vi sad så der i en ½ times tid og kunne derefter fortsætte vore tur hjem...

Men udover at være på Børnehjemmet, så går meget af vores arbejstid, som nogle af jer sikkert ved, med at søge penge til børnehjemmet igennem fonde og privatpersoner... Ja alt har interesse, selv den mindste krone kan hjælpe os og børnehjemmet. Vi har søgt mange indtil vider, og det hele kuliminerede i en anerkendelse af vores projekt igennem en pædagogisk fond i sidste uge, som har bevilliget os med hele 5000 kr... Dette er en kæmpe start for os og vi ser meget frem til at kunne skrabe mere sammen!

Når vi så har fri, har vi været en del på stranden - Vi har små 10 miniutter til nærmest vores helt egen paradis strand, hvor vi stort set er de eneste som befinder sig. Til tider kommer en enkelt sælger forbi og entne forsøger at sælge kurve af flættet palmeblade eller halskæder som er lavet af nogle af øens mange krydderier. Ellers har vi stranden og det azur blå vand for os selv, hvor vi daser, snorkler, spiller bold og slikker al den sol vi kan :0) I den forgående weekend har vi været ude og se lidt af hvad øen har at byde på. Miss Erica fra børnehjemmet tog os med ud for at se et meget flot udkigspunkt , hvor vi havde udsigt over hele St. George, som er Grenadas hovedstad, samt havne byen. Samme dag var vi også ude og se et flot vandfal, eller der var i hvert fald et vandfald, men det var lidt synd for det var nærmest et klister mærke med turister, og det er lidt ærgeligt når vi havde regnet med at det var stort, prængende og med få turister.
Måske er det også bare at man kan blive enormt forventningsfuld når man som jeg har været en globetrotte før, hvor jeg har set enorme og og helt ubeskrivlige vandfald, hvor dette her langt fra kunne måle sig i højden og i størrelsen....!

Men det var en oplevelse alligevel... Efter besøget ved vandfaldet gik vi igennem regnskov til Miss Erica´s hus hvor en anden dame fra børnehjemmet havde tilberedt mad til os, så vi kunne hygge og slappe af hos Miss Erica resten af dagen, med den mest fantastiske udsigt over en vally hvor det lille hus og landsbyen lå.

Det var en oplevelse at se Miss Ericas hus, både dens beliggenhed og hvordan der så ud inde i huset... Hun havde små dimser og dupper alle vegne og plastik på møbler og gulv. Alt var faldefærdigt og meget beskidt at se på... Ikke med nullermænd og beskidte terlerkner over det hele, mere på den måde at der var jord som aldrig var blevet vasket af toilettet, gamle tæpper, som ligenede noget fra 2. verdenskrig... Men hun var så sød og gæstfri, så det var nærmest som at være hjemme og at man glemte hvordan der så ud omkring én. Vores frokost bestod af ris og black eye beans, kogt sammen med en hel kylling. Dertil var der stegte mad bananer, som bare er virkelige virkelige lækre. De har en sødelig smag af banan, men bliver crispy når de er færdige og nærmest er en delicatesse helt for sig selv. Det smagte dejligt og mættede utroligt meget...

Resten af eftermiddagen gik med hygge, grin og anekdoter på Miss Ericas terasse.

Men udover vores fritid og arbejdet på børnehjemmet, så træder vi nu ind i 4 uge af vores rejse - Det er utroligt at tiden flyver sådan afsted!

Men det er jo kun et tegn på at vi har det godt og nyder det at være sammen, alle sammen.... Det går rigtig godt med at bo sammen med Lærke, og vi er fladet godt ind i hverdagen sammen. Vi supplerer hinanden på mange punkter, og det er jo kun godt når vi ikke kendte hinaanden så godt fra starten...

Det var vidst alt fra mig for nu...

Håber i alle har det godt derhjemme trods at der kommer sne til tider - Er blevet bedt flere gange om at sende lidt varme hjem, det er gjort, men da jeg har sendt det med båd kommer i nok til at vente 3 måneders tid på fragten :0)

De store varme knus,

Louise

Lidt billeder fra Paradis...

For at i rigtig kan se hvad jeg tuller rundt og laver, så har jeg lagt lidt billeder ind på følgende link, og de vil selvfølgelig blive opdateret en gang imellem...

http://picasaweb.google.dk/LouiseGranada/D290104022009?feat=directlink

Der følger lige en lille guide, så i kan se alle billederne på linket :0) I højre side er et lille album og hvis i klikker på det, så kommer alle billederne og ikke kun de første...

Rigtig god fornøjelse....

Next stop Paradise.....

Endelig fik jeg, som det lille tekniskte geni jeg er, oprettet denne lille blog så jer der hjemme helt uforpligtet kan følge lidt med i hvad som sker på øen Granada i Caraibien, nærmerer kendt som paradis!!

Efter en lidt hård afsked med min søde kæreste hjemme, afsked med mor, far og tøserne i lufthavnen ventede 27 timers lang rejse forude...

Vi tog fra CPH d. 29/1 ca. kl 20.00 og fløj til Heathrow i London, hvor vi skulle videre til Gatwick. Der havde vi så ca. 13 timers vente tid, men for at vi ikke skulle kede os de første par timer stod jeg lige for lidt underholdning et par timer :0) I den bus vi kørte med fra Heathrow til Gatwick mistede jeg min computer, eller så glemsom som jeg kan være, havde jeg lagt den på hattehylden i bussen og gladeligt bare gået ud af bussen... Efter lidt ringen frem og tilbage med forskellige buschaffører og nogle meget venlige englænder, ankom min computer til Gatwick ca. 2 ½ time senere, så det hele ordnede sig heldigvis og min computer ankom til Granada sammen med mig :0)

Vores vente tid i Gatwick gik med at prøve at få lidt søvn imellem andre rejsende og rengørnings maskiner som lavede en meget høj larm samt en stemme fra højtaleren, som hver 5 minut fortalte at vi ikke måtte lade baggage stå efterladt.... Puha!!

Da det endelig blev morgen og tiden for afgang nærmede sig tjekkede vi vores baggage ind og gik op i det toldfrie område hvor vi tullede lidt rundt i et stykke tid, inden vi gik til gaten... Vi blev digeret ud i flyet og så var det ellers bare der ud af... Med rigtig mange lufthuller og turbulens undervejs, men det gik med en lille hånd fra Lærke en gang imellem :0)

Langt om længe ankom vi til Granada Da mørket var faldt på, var det begrænset hvad vi kunne se, men varmen slog os i ansigtet, så snart vi sted ud af flyet....

Vi kom igennem pas kontrollen efter megen vente tid og sød dame fra børnehjemmet stod uden foran lufthavnen og ventede på os.

Hendes navn er Miss Lisa og er seketær på det børnehjem hvor vi skal arbejde. Miss Lisa kørte os til nogle lejligheder hun havde resseveret til os, som vi kunne kigge på og hvis det havde interesse var det vores.

Lærke og jeg tog den første og den bedste, så nu er det blevet vores lille hjem :0) Vi er så heldige at have fået et værelse hver, en rimelig stor stue, badeværelse, køkken og teresse, så det er bare super dejligt. Standarden strækker sig dog langt fra danske standarder, men granadaiske standarder, så det er vidst over alt forventning :0)

Drengene bor så ca. 100 meter fra os, så der bliver gået lidt på visit en gang imellem - Og lavet mad sammen... Det er ganske hyggeligt, og det håber jeg bestemt at der bliver mere af senere hen, men mon ikk.....

Vores køkken, mit værelse samt stuen....

Dagen efter vores ankomst forsøgte vi at sove længe, og vi havde aftalt at Miss Lisa skulle komme og hente os, så vi kunne komme ud og se lidt af byen. Vi kørte ind til St. George (Hovedstaden på Granada) her stilte vi bilen og gik ud i byen for at se vores indkøbs muligheder. Lærke og jeg manglede lidt forskellige ting, så vi fik da bestemt gjort lidt indkøb af diverse ting..

Lærke og jeg har købt en lyserød stege pande til vores fantastiske køkken, små blå håndklæder til vores badeværelse og så fik jeg købt et lagn som jeg manglede... Desværre gør de det ikke i bomuld i det her land, så jeg ligger på noget meget fraverigt syntetisk stof, som så ikke vælger at være lagn hele natten - Så det vil sige at jeg nærmest er indviklet i syntetisk stof og myggenet når jeg vågner om morgenen, men det vil så sige at jeg ikke har fået så mange myggestik hvilke jo kun er posetivt :0)

Men udover det, så er vi jo også startet på vores praktilk, som jo faktisk er det vi er kommet her ned efter.... Selvom det virker helt mærkeligt at være så lang væk hjemme fra, i varmen, og så pludselig også skulle til at udrette noget.... :0) Men men men...

Vi startede mandag på Bel Air children home, hvor vi blev mødt af en masse dejlige børn med store brune øjne og store dejlige smil... Da vi ankom til Bel air kl. 09.00, var alle de store børn i skole og de lidt mindre var på vej i pre school, som har beliggenhed på børnehjemmet, så det var kun de små som var hjemme... De kastede sig i armene på os alle sammen da vi kom ind på nursery room, som de kalder det, altså der hvor de små befinder sig!


De sidste par dage har vi været på stranden med de små og så er der to handicappet på børnehjemmet, Britny og Jamal som også har været med.

For at vi på børnehjemmet kan lave nogle konstruktive ting, har vi sat os nogle fælles mål og projekter, som vi håber på at kunne udfører i løbet af de næste 4 ½ måned vi kommer til at befinde os her... Den ene af tingene er blandt andet at søge penge fra fonder og privat ejet organasationer i danmark, i håb om at vi kan støtte børnehjemmet på længerer sigt med økonomiske midler, så de kan repereret dele af huset, lavet gynger til børnene, få bygget et halvtag så børnene kan være ude på græsset når solen rigtig bager samt penge til hjælp af medicin og lægelig hjælp til de børn som har brug for det... Et andet projekt er et lege projekt, så vi kan udvikle mortoriske og sociale færdigheder hos børnene. Stort set alle børnene på børnehjemmet er børn med specielle behov, og har derfor brug for megen støtte i deres udvikling, enten på den ene eller anden måde, så vi håber derfor at kunne bidrage med det vi kan! Det hele tager rigtig lang tid at udvikle, men vi har besluttet her de første par uger at se børnehjemmet an, finde ud af hvordan personalet arbejder og hvad for nogle dejlige unger som er anbragt på børnehjemmet. Er de ikke nuser altså????? :0)

Det var vidst alt fra mig for nu.... Håber snart at kunne bidrage med endnu flere nye og spændende oplevelser!

Louise