Oplevelse på oplevelse på oplevelse.... Livet er så skønt så skønt!!

Så er det vidst længe siden jeg har fornyet jer læsere med lidt nyt stof fra Caraibien...

Selvom livet stadig går sin stille, men rette gang, så kan jeg fornemme at inde for den sidst tid er der sket mange nye oplevelser som skal synes og bearbejdes...

Men det er jo kun dejligt, at man ikke føler tiden står stille, trods at vi vel næsten kun har 9 uger tilbage af vores praktik forløb, og hvad der sker efter dette står lidt i det uvisse...

Indtil videre så er planen at min roommate og jeg rejser ud i det fortryllende kontinent i ca. små tre uger før Sylvester ankommer til Caribean omkring den 15 juli og at vi så kommer sammen hjem som planlagt den 29 juli... Dette glæder jeg mig meget til, både at opleve, men specielt til at kunne dele det med Sylvester når han ankommer!!

Men dersværre er jeg kommet en del bagefter med mit skriveri til jer, så der er så meget at fortælle om at det formeltlig må blive i små korte træt, med eventuelle små anekdoter ind imellem og resten må i få over en café latte når vi stikker hovederne sammen hjemme i danmark med en små 1000 billeder :0) Ikke for at skræmme jer, men håber i kan sætte lidt tid af til den slags....

Nå nok om det og hvor skal jeg starte.... Jo altså....

Hvad kan jeg sige mere end dødskørsel og fish friday :0)

For nogle uger siden tog vi op på øst siden af Grenada, hvor der ligger en lille by som hedder Guave. Her bliver der hver fredag holdt fish friday, som består af en masse små boder hvor der bliver solgt forskelligt fisk og skalddyr. En eftermiddag efter arbejde besluttede vi os for at tage afsted, og tog derfor en bus ind til St. Georges, for at skifte til en anden bus som skulle køre os til Guave. Denne bus tur var mildest talt sindsyg og formentlig nok den mest vilde bus jeg nogensinde har kørt med.... Vi fløj igennem landskabet og selvom vi skiftevis forsøgte at finde panikhåndtag i bussen eller famlede efter hinanden, var vi de eneste ombord som synes at have svært med at vi kørte så stærkt. Alle indfødte sad stille og roligt, som om intet var hent..... Puha, men vi kom helskindet frem og følte os nærmest heldige over at være nået frem!!

Vi blev sat af nær en lille gade, som nærmest ikke var større end hvis jeg strækker armene ud til hver side og i gaden var så alle de formøse boder som solgte deres udvalgt af dagens fanget fisk.

Da mørket var ved at falde på var der ikke så mange mennesker da vi ankom, men som det blev mørkt kom der flere og flere.... Vi gik først rundt og kiggede på de forskellige boder, inden vi gik ombord... Det smagte super godt alt sammen, specielt en fisk som hedder "Marlin". dette er en delfin art, som spiset på mange resturanter her nede... Mums :0) Og så var der selvfølgelig også rejer på skyp som skulle smages... Det er bare altid lidt anderledes at spise skaldyr i eksotiske områder end det er derhjemme... De er noget større her skal det siges!

Ud over det har vi haft besøg fra det kolde nord, af nogle af mine med rejsendes familiemedlemmer, og får at indvie dem i vores tilværelse, bragte vi dem med på en 12 timrs lang Ø´en rundt tur dagen efter de var ankommet med en mås formet som et flysæde efter 27 timers flyvning :0)

Men turen var noget som en af medarbejderne på børnehjemmet (Miss Erica) havde angerret for og med os, og den lå tilfældigvis dagen efter ankomsten fra det kolde nord.

På turen var vi rigtig mange forskellige steder... Blandt andet var vi ude at se Fort Frederick som er bygget af franskmændende tilbage i 1779, men som senere hen blev overtaget af den britiske hær til forsvar mod fransmændende. Derfra var der den smukkeste udsigt og duftende krydderurter som gav det hele en meget speciel oplevelse ,

Efter det drog vi videre til Grand Etang National park hvor vi mødte en lille sød abe, som var meget glad for de bananer vi fodre den med.

Og i national parken ligger en stør vulkankrater sø, hvor vi så gigantiske store guldfisk, eller hvad det nu end var for en fisk..... :0)

Efter det gik turen til en del af Grenadas regnskov hvor Seven Sisters ligger. Dette er syv vandfald som ligger i forlængelse af hinanden, hvor de modige kan kravle af skranten op og springe de syv vandfald, hvis man vel og mærke tør. Og selvfølgelig turde to af mine modige medrejsende det.... Det sidste af vandfaldene er det største, så de er her at andrealinen virkelig kan mærkes og vi ventede alle med spænding og sus i maven over at de skulle springe :0)

Vi drog videre af en vej igennem en del af regnskoven og kom op i landet, hvor vi badet i en varmekilde.

I varme kilden kunne vi smørre os ind i orangefarvel ler, som vi forsøgte os med. En flok lokale drenge og piger var malet helt orange i hoved da vi ankom til kilden, og vi måtte derfor prøve det...

Da vi omsider var færdige med at smørre os ind i den finurlige ler, og Lærke og jeg havde samlet lidt til hjemme brug gik turen videre til Gren Ville, som er en hyggelig fisker by. Her vi gik på deres fiske marked og så på fisk i alle størrelser. Der var alt fra svær fisk til flyvefisk... Alle i et stort væld af handlere som forsøger at sælge noget eller bare gerne vil vide hvem vi er og hvor vi kommer fra. Men det var en ganske hyggelig by, hvor vi fik et par timer til at gå inden vi kom ud til Grenadas første lufthavn hvor geder og kør græssede imellem gamle fly...



Da alle have prøver at gå rundt inde i de små fly kørete vi videre til et af Grenada små romdistillerier, som et et af mange her på Grenada. Hvis der er noget de kan så er det det, og der et et utal af dem... Vi fik en rundvisning på distilliriet, som mest af alt lignede en gammel lade og til min store forbavelse troede jeg først at vi blev vidst rundt på den gamle del og derefter skulle ind og se det nye, men næ nej, dette var det :0) Der lugtede fælt, måske lidt af opkast, men det var sjovt at se hvordan man kan fremstille rom på og så i så et beskidt miljø - Tror ikke de har vore små smilier der hjemme hernede, for så var de vidst blevet lukket i en hast!! Men min tanke går også på at man roligt kan drikke deres rom da der ofte er så meget sprit i at alle de små baktusser må fordufte :0)

Efter besøget på distilleriet, og den søde mærkelige opkast lugt var kommet ud af næse borrene, gik turen til dagens sidste stop som var Laepers Hill. Det var en udkigspost og en kirkegård. Derfra kunne man se til en af de små ø´er som hører til Grenada, Carriacou. Det var meget smuk og solen var lige så stille ved at gå ned, som jo bare gjorde udsygnet endnu flottere.

Efter det gik turen hjem ad gennem små byer og flot landskab og i en by mødte vi to mænd som havde fanget sig en lille fisk til aftensmaden :0)

Efter den lange tur blev det ikke til meget aften hygge på terassen, men det var en god og oplevelsesrig dag....

Ud over alt dette, så sker der også alt mulig andet i vores lille hverdag...

I forrige weekend var vi til fødselsdag hos en pige på 12, som er Miss Ericas datter - Dette blev holdt i stort stil med alt hvad hjertet begærer... Da vi tog der fra var vi så prop mætte at vi dårligt kunne gå, og havde endda også fået mad med hjem hvis vi skulle blive sultende :0) Men det var rigtig hyggeligt og sjovt at opleve hvordan de fejre en børnefødselsdag! Det var dog noget anderledes end der hjemme, men sådan er det jo i kultur forskelle... Desværre kan i ikke få nogle fotos fra det, da jeg ikke har fået de andres billeder endnu, men dem må i få i næste omgang eller over den kop latte jeg snakkede om tidligere :0)

Den samme weekend så jeg så også min første haj.... Og jeps i hørte rigtigt! En rigtig levendes haj ude fra det store hav... Og for at det ikke skal være løgm, så rørte jeg også ved en :0) Synes det var lidt sejt, så blærer mig lige lidt ik!!!!!

Jeg er startet officielt som divemaster i dykker shoppen og er blevet renewed fra Padi, så jeg må og kan arbejde her i Caribbean... Det er jeg rigtig glad for, for det giver mig både rigtige mange dyk, mødet med mange forskellige mennesker og kulturer og så dykning i top klasse...

Denne weekend jeg referer til, skulle jeg ud med et dykker hold som var bestående 5 certificeret dykkere, som gerne ville prøve at dykke i "The Alantic Ocean" på Shark reef. Dette er et lidt specielt dyk, fordi på den ene side af Grenada ligger det Caribiske hav og på den anden side ligger Alantic Ocean, og dette hav kræver en del mere erfaring og lidt veludrustet dykker end normalt, da der ofte er meget strøm og sikkerhedes kravende kræver en del erfaring... Men vi drog ud med vores lille båb fra dykker shoppen og dens kaptajn Raphie, som er utrolig rar og venlig mand af meget få ord... Nå men nok om det!!

Vi drog ud mod det store hav og lå for en kort tid i læ af en lille Ø, så instruktøren, som var med, kunne give hans dive breafing. Derefter gik vi ud i rust og et MEGET bevæende hav, for at tage gear på og komme under så hurtigt som muligt.

Det første som møder os under vand er et utroligt flot koralrav, hvor fisk i alle farver fiser rundt imellem hinanden og spiser af de mange koraller. Inden længe bliver summen af min egen vejrtrækning brudt af vors instruktør som baner på sin tank og giver os alle tegn for at han har set en haj... Et kort øjeblik tror jeg at jeg holdt vejret, og alle mine forstillinger om at jeg troede jeg kunne gå på vandet hvis jeg nogensinde i mit liv skulle komme i nærheden af en haj, fløj igennem mit hoved :0) Men jeg måtte holde fatningen, da jeg jo var på arbejde og lade som om at det var hverdagsstof...... !!!!!!Men det viser sig at instruktøren har fået øje på en lille baby haj liggende sovende under en sten og han vinker mig hen så jeg kan røre ved den... Via tegn spørg jeg ham om han virkelig mener at jeg kan røre ved den og han nikker..... Jeg stikker hånden frem og når dens hale - En mærlig sandpapir agtig følelser mærker jeg med hånden, og jeg kan huske at jeg tænker at nu skal den jo heller ikke føle det for rart, så jeg trækker hånden til mig og kigger på instruktøren som smiler til mig og jeg tager hænderne op over hoved, og giver ham tegnet for at det synes jeg var så sejt... På resten af dykker bliver vi drevet af en meget stærk strøm, som viser os Shark reefs fornurlige verden!!

I de sidste par dyk for shoppen har hajer næsten været hverdags stof sammen med flotte spotted eagle rays på forskellige dybe og meget flotte vrag i det store Alantic Ocean, hvor jeg har været så heldig at være med nogle gange efterhånden.

Ud over alt dette så er det hele jo ikke kun ren idyl :0) Eller jo det er det, men arbejdet på børnehjemmet kalder jo i hverdagene, hvor vores arbejde med vores udendørs legeplads skrider fremad... Vi graver huller på livet løs i haven, og det er ikke nemt!! Og så er cementen som vi har bestilt for over 4 uger siden lang om længe nået frem, så når de sidste huller er gravet færdige kan vi så småt begynde at stille den overdækket shelter op og lave en sandkasse.... Sandkassen er faktisk noget som de aldrig har hørt om før på børnehjemmet, så det bliver spændene at se hvordan de kommer til at tage imod den :0)

Men alt det med legepladesen og børnehjemmet er noget i må høre om næste gang, for nu er mine små fingre så små begyndt at krampe og jeg vil slutte for nu....

Håber stadig i alle har det dejligt og nyder livet som mig.....

Kys til alle jer fra mig :0)